Home sweet home

En pude til min niece "Fatima".

Intarsia

Første intarsia produkt.

Metalarbejde! Sølvring

Nemt eller ej, håndværk og designlærer?

Kernen i faget håndværk og design er at eleverne går fra idéprocessen til det færdigt produkt, ved at arbejde med design og håndværksteknikker. ”Håndværk og design skal bidrage til at skærpe elevernes interesse for mulighederne i erhvervsuddannelser og videregående uddannelser, der kombinerer håndværk med design.”( http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/En-laengere-og-mere-varieret-skoledag/Undervisning-i-fagene/Nye-fag )”

Faget skal øge elevernes interesse/lyst til at vælge en vigergående/erhvervsuddannelse som forbinder håndværk og design. 

Faget håndværk og design er et obligatorisk fag i folkeskolen som man har i 4-7. klasse. Kernen for faget er håndværkmæssig forarbejdning af materialer til produkter, som er opbygget på designprocesser. Det man arbejder med i faget er redskaber, håndværktøjer og maskiner som væsentligt er i tekstil, metal og træ. Innovative og entreprenante arbejdsprocesser indgår som en integreret del af faget håndværk og design.

Ved at eleverne arbejder med håndværk, styrkes deres kreative, kognitive og kropslige erfaringer, samt tilliden til egne muligheder. Eleverne får  erfaringer med de forskellige materialer, teknikker og ressourcer. Dette kendskab og erfaring som de får er med til, at styrke deres almene og alsidige dannelse. De erfaringer som eleverne får til håndværksmæssige færdigheder gør at de tilegner sig arbejdet med hårde og bløde materialer, og hvordan man kombinerer dem sammen.

”Gennem håndværk og design tilegner eleverne sig forståelse for ressourcer, miljø, bæredygtig udvikling og materiel kultur lokalt, globalt og over tid.”( http://www.emu.dk/modul/håndværk-og-design-mål-læseplan-og-vejledning )

Stig Pedersen nævner i artiklen(håndværk og design, et praktisk musisk fag i et nyt paradigme) hvorfor de materielle kulturer har en betydning for vores nuværende liv:

”I dette kundskabs- og færdighedsområde arbejdes der med at praksisnære problemstillinger, der tydeliggør, hvordan de materielle kulturer, vi færdes i har en betydning for det liv vi lever, og hvordan vi danner billeder af det. Dermed kan vi blive klogere på fortiden gennem at forholde os til nutiden, og det giver os mulighed for at gøre os forestillinger om fremtiden.” (Pedersen, S: 2013).

Det er væsentligt vigtigt at eleverne får noget kendskab om både deres fortid og kultur, som de oprindeligt kommer fra. Dette kan udvikle deres idéprocesser når de skal lave et produkt i faget håndværk og design. På denne måde kan de få inspiration fra deres eget fortid/kultur og bruge det til at producere deres eget produkt.

Ved at se på alle de problematikker man har mødt og erfaret gennem sin undervisning synes jeg at det er relevant at opstille denne

problemstilling for at blive en bedre håndværk og designlærer.

Hvordan kan man som håndværk og designlærer inspirere eleverne til, at beskæftige sig med det valgte emne man har valgt til dem?

At være lærer:

Det har altid været min store drøm siden jeg var lille, at blive uddannet til lærer. Den replik som jeg plejede at sige til mine forældre da jeg var lille var,   ”jeg ønsker at blive en lærer, så jeg kan være et forbillede for eleverne, og være en lærer som giver børnene lyst til at lære og være en del af undervisningen, stedet for, at være en kedelig lærer som min matematiklærer”.  Nu er jeg i gang med mit 3. år på seminariet og jeg har ikke på noget tidspunkt fortrudt mit valg af uddannelse. Dette er især efter jeg har været i praktik og har nu arbejdet som vikar i et år. Der er ikke en dejligere følelse end når man kan se, at eleverne har forstået det emne man har præsenteret for dem, og især når de får en ”AHA” oplevelse.

I praktikperioden håndværk og design, synes min gruppe og jeg at det ville være svært for os i fremtiden at stå for undervisningen alene, da vi oplevede hvor meget hjælp eleverne havde brug for til deres individuelle produkt. Det vil være en god idé, at man er to lærere til faget håndværk og design, da man skal kombinere både bløde og hårde materialer når man skal lave et produkt . Derudover ville det være svært for læreren, hvis halvdelen af en klasse vil være i håndarbejde lokalet, og den anden i sløjd, både at holde styr på de elever som er i håndarbejde lokalet og i sløjd lokalet, og af sikkerhedsmæssige grunde kan man hellere ikke efterlade nogle elever alene med risikable værktøj. Det vil derfor være en rigtig god idé, at være to lærere som hjælpes ad. En anden god idé som jeg også synes om, er den måde lærerne i artiklen (Sådan arbejder vi med værkstedsfag af Pernille Krogh m.fl) gjorde, som jeg vil fortælle nærmere om.

De havde indført teams som bestod af 6 elever hvor de skulle arbejde sammen gennem hele året. Det er helt klart noget som jeg vil gøre med min klasse i praksis, da eleverne kan hjælpe hinanden i grupperne og hvis de alle 6 ikke kan finde ud af opgaven, kan de spørge læreren. Så det vil være til gavn for lærere, at indføre de teams. Lærerne i artiklen havde på forhånd bestemt hvem der skal være sammen med hvem i grupperne da de kender deres elever bedst og ved hvem de arbejder bedst med. Eleverne skal i deres teams øve sig i, at tolerere og acceptere hinandens forskellige måder at tænke og agere på.

Det er vigtigt at eleverne kender de regler de skal forholde sig til i grupperne, inden de skal sætte sig ud i deres teams. Ergo ”tolerere og acceptere hinandens forskellige tankegange”, osv.

Med udgangspunkt i artiklen ”Sådan arbejder vi med værkstedsfag af Pernille Krogh m.fl. ", har jeg valgt at opstille denne problemformulering:

Hvordan formår man som lærer at fange elevernes opmærksomhed, så de kan bidrage i undervisningen?

Artiklen handler om hvordan to lærere arbejder med værkstedsfag. Én af lærerne er billedkunstlærer og den anden er håndarbejdslærer. De skal undervise 100 elever, som er fra to 4 klasser og to 5 klasser, hvor de har opstillet et undervisningsforløb til klasserne som strækker sig over 7 – 10 uger. Dog har de gjort sådan, at både 4. og 5.klasserne skal arbejde med samme undervisningsforløb.

Hver gang lærerne skal til at præsentere eleverne for et nyt emne/forløb, klæder de lokalet ud til det emne, hvor de f.eks. klæder gine i tøj og dekorere opslagstavlen med billeder, tekster, osv. De mener, at når man gøre dette, så øges elevernes lyst til at gå i gang med at deltage i undervisningen og gå i gang med det produkt som de skal lave.

Da min gruppe og jeg kørte samme forløb i vores praktikforløb med begge klasser, ville det være en rigtig god idé at udsmykke klassen sådan så eleverne kunne blive inspireret og samtidig give eleverne lysten til at gå i gang med et nyt emne, og derved glæde sig til hver gang der kommer et nyt emne på bordet. Men, hvis man ikke har muligheden for at udsmykke rummet fordi klasserne har forskellige forløb, kan man lave et PowerPoint med forskellige billeder, eller vise nogle videoer til det emne, som de skal have om. Da vi valgte broderiforløbet i vores praktikperiode, tænkte vi på at drengene helt sikkert ville synes, at det ville være kedeligt at brodere, derfor  viste vi en video hvor man broderede på fodboldstøvle. Dette fangede drengenes opmærksomhed og gav dem lysten til at brodere, da de fleste drenge var fodboldfans.

Det er en meget vigtig ting, at man som lærer ikke kun tænker på at eleverne skal lave et færdigt produkt, selvom de ikke har lysten til det og synes det er kedeligt, men at man skal som lærer gøre noget som motivere eleven til at yde noget, og synes at det de laver er sjovt og er noget som de kan gøre brug af.

I praktikperioden kørte vi et juletema forløb med de klasser som vi havde. Eleverne skulle brodere noget indenfor julen, men inden de gjorde dette skulle de skitsere det som de ville brodere. De fik faste rammer til, at det skulle være noget indenfor julen, men fik også noget medbestemmelse ved, at de selv måtte vælge hvad de skulle brodere.

I artiklen nævner de også at  ”Der skal være plads til individuelle ideer, ønsker og behov; men som undervisere har vi på forhånd fastlagt nogle rammer og valg af hvilke materialer, der skal anvendes. Vores erfaring er, at rammer virker befordrende på kreativiteten”. Det er en vigtig ting, at eleverne får noget medbestemmelse da det fremmer deres kreativitet. Imens eleverne arbejdede med deres produkt, gav vi dem lov til at vælge en julesang, som de kunne høre i fælleskab. Dette gav en positiv virkning på dem, da eleverne kom ind i en rigtig julestemning og hyggede sig mens, at de broderede.

I formålsparagraf ses det at:

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
http://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Faelles-Maal/Folkeskolens-formaalsparagraf 
Som lærer er det en pligt, at vi øger elevernes lyst til at lære noget og skabe nogle rammer for dem. Dette kunne man gøre på mange måder, og en af dem er, at skabe en hyggelig stemning når man skal introducere eleverne for et nyt emne. Det kunne f.eks. være, at dekorere klassen med noget som har med emnet at gøre, ligesom lærerene i artiklen gjorde med deres klasser. Udover det skal man være åben for elevernes idéer og tanker, da eleverne bliver mere motiveret når de ser at læreren ser positivt på deres idéer, anerkender dem og på den måde kan de bygge videre på deres idéer.  Der nævnes i artiklen ” Vi må aldrig sige nej til hinandens idéer. Når vi er positive overfor den andens bud og har ja-hatten på, oplever vi, at idéerne vokser, og vi bygger videre på hinandens påfund”. Her nævnes der, at man skal være positiv overfor hinandens idéer, da det kan medvirke til at elevernes idéer vokser mere når de får en positiv respons.

En anden ting som jeg fik oplevet og erfaret i praktikperioden var,  at når man er anerkendende for eleverne og roser dem for deres arbejde, så arbejder de meget bedre.

Et lille Hylster : Mobil cover